Udgivet den 28. marts 2017
Alle klasser på Tarm Skoles hovedskole vil i uge 13 og 14 samle affald i hele byen.
Natur- og teknologi-lærerne har delt byen op mellem sig, så der i løbet af de 2 uger bliver samlet affald på alle gader. Eleverne får klassevis en rute og vil i natur- og teknologitimerne gå gaderne tynde. Efterfølgende skal eleverne lære at sortere affaldet. Affaldet bliver også vejet, så de kan se, hvor meget der bliver indsamlet.
Fredag inden påske skulle byen således være ren og smuk. Tarm Handelsforening vil derefter belønne alle klasser med noget spiseligt.
Category: Affaldsindsamling
Webdesign af Preddz Design