Tarm Udviklingsforum

Halloween


Halloween overgivet til Furniture Station

Udgivet den 31. oktober 2020

Halloweeneventet, som opstod i TUF regi tilbage i 2015, da Mette Preddey fik en tosset idé, er nu givet videre til en super dygtig arbejdsgruppe under Furniture Station.

Kontakt dem, hvis I vil vide mere: info@furniturestation.dk

Halloween på Endestationen 2019

Udgivet den 8. november 2019

Halloween på Endestationen i Tarm var i år udvidet med alt fra en svævende nonne og en hængende munk til lyn og torden og en menneskeslagter med griseansigt. De, som var lettere betænkelige ved at bevæge sig ind på selve Endestationen og sagtens kunne nøjes med Pakhushygge, fik skøn musik fra the Vibe samt mulighed for at købe kaffe/kage og hotdogs. Har du lyst til at være med, så fang “Halloween på Endestationen i Tarm” på Facebook eller kontakt tovholder Mette Preddey på metterisvig@hotmail.com01

Halloween på Endestationen 2018

Udgivet den 26. oktober 2018

I 2018 rykkede Halloween fra Spøgelsesstien til Endestationen, hvor der var musik, mad og hygge i Pakhuset, mens selve stationsbygningen bød på alt fra autentisk spindelvæv til tandlægen fra dit værste mareridt! Har du lyst til at være med, så fang “Halloween på Spøgelsesstien i Tarm” på Facebook eller kontakt tovholder Mette Preddey på metterisvig@hotmail.com

Halloween på Spøgelsesstien 2017

Udgivet den 27. oktober 2017

Halloween på Spøgelsesstien blev i 2017 afholdt fredag 27. oktober 2017.

Halloween i Tarm

Indbydelse

Tarm Udviklingsforum udfordrer alle modige Tarmboere til at tage en u-hyggelig gåtur på Spøgelsesstien langs Bybækken fredag 27. oktober fra kl. 19.00 – 20.00. Elever fra Tarm skoles 4. klasser har pyntet stien op med flot udskårne græskar og vi lover, at der vil være overraskelser undervejs. Gåturen er ikke for svage sjæle, så ta’ mor eller bedstefar i hånden – de får brug for det!

Alle er velkomne og arrangementet er gratis.

INDGANG v. FORSØGSHAVEN: Der udleveres gratis flagermuslygter sponseret af Landbobanken til de første 300 børn, som starter i enden ved Forsøgshaven.

Halloween på Spøgelsesstien 2016

Udgivet den 27. oktober 2016

Tak for den store tilslutning til vores (u)hyggelige Halloween på spøgelsesstien langs Bybækken fredag d. 28. oktober 2016. Vi satser på at gentage successen med uhyggelig Halloween på spøgelsesstien langs Bybækken fredag d. 27. oktober 2017 kl. 19-20.00. Stay tuned!
img_9128
img_9166
img_9122
img_9169
img_9167
img_9164
img_9162
img_9163
img_9165
img_9168
img_9124
img_9145
Ovenstående fotos er venligst udlånt af Poul Bülow.