
Udgivet den 5. maj 2016
Tarm Lokalråd skal godt i gang – og i bestyrelsen har vi besluttet, at vi skal klædes så godt som muligt på, før vi begynder på arbejdet sammen med vores medlemmer.
Vi har derfor indgået en aftale med Frivilligheds- og Ildsjæleakademiet (FIA) om en kursusrække, så vi står rustet til de opgaver der venter.
Det første kursus afvikles torsdag den 12. maj fra klokken 17 til 22 på Mejeriet i Tarm.
Her kommer vi ind på, hvordan man laver den gode ansøgning, hvordan man finder de rette steder at søge samt andre nyttige ting i forhold til at finde økonomi til at realisere projekter.
Kurset er praktisk anlagt, og det er med fuld forplejning.
Vi har plads til 40 deltagere på dette første kursus, og du melder dig til ved at sende en mail til Jesper Lærke på jln@jnb.dk.
Der er ingen deltagerbetaling på kurset, da Ringkjøbing Landbobank og Ringkøbing-Skjern Kommunes Ildsjælepulje har været så venlige at give værdifulde bidrag til vores kursusrække.
Det konkrete program for kurset sendes til deltagerne cirka omkring den 5. maj.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Tarm Lokalråd
Jesper Lærke
Category: Tarm Lokalråd
Webdesign af Preddz Design