Hold Grøn er Tarms frivillige “grønne bande”, som hjælper med at forskønne de grimme ukrudtbevoksede pletter i byen.
Tovholder = Bente Vyff
Hold Grøn er en gruppe frivillige, som tager ansvar og bidrager til at Tarm by fremstår både grønnere og skønnere. I dette fællesskab ønsker vi også at skabe nye menneskelige relationer, så flere opnår et aktivt og godt udeliv i byen.
Hold Grøn startede i 2015 under Tarm Udviklingsforum, men blev i maj 2018 gentænkt og herefter organiseret med faste mødedatoer, samt reviderede arbejds– og ansvarsområder. Gruppen tæller nu ca. 15 frivillige. Hold Grøn samarbejder med Ringkøbing-Skjern Kommunes Vej og Park afdeling således, at vi som frivillige ikke overtager kommunens forpligtelser.
Hold Grøn har med glæde modtaget et tilskud på kr. 20.000 fra Ildsjælepuljen, Ringkøbing-Skjern Kommune. Det har betydet, at gruppen nu har egne haveredskaber og trailer til rådighed.
Hold Grøn varetager f.eks. planlægning, etablering og vedligehold af små grønne oaser i byen. Dette arbejde kan eks. bestå af fjernelse af ukrudt, beskæring og nyplantning. I øjeblikket er Hold Grøn ansvarlige for:
· Trekant-bedet mellem Radiogården og togbanen
· Komikhaven – Storegade 37
· Ejner Melballes Have efter aftale med Team Grå
· Græsbedet ved Kulturtagene
· Hattermagerhuset (i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Museum)
· Højbed ved ABC-stien
· ABC -stien, mindre beskæringsopgaver
· Tarm Bibliotek – 6 runde bede ud mod Engvej og blomsterkummer ved indgang
· Bed med græsser på Markedspladsen (i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Forsyning)
· Beplantning m.v. ved Kulturtagene
· Beton trekanten ved ABC -stien ved ABC´s bygning/ sti op til Storegade
· Cirkelbede ved Tarm Elværk efter ombygning m.v.
Holdet giver også en hånd med, så byen fremstår pæn i forbindelse med større arrangementer f.eks. LadyWalk og Open by Night.
Gruppens medlemmer bidrager også med ideer til nye opgaver, som kan løfte byens udseende og dette engagement betyder, at arbejdsopgaverne er meget varierede. Som eksempel kan nævnes vedligehold af byens træbænke, maling af broen på Markedspladsen, plantning af blomsterløg og skabe pynt til Julemarked i Tarm.
Webdesign af Preddz Design